Det er tiden til at få brugt op og lade så lidt gå til spilde. Når jeg laver mine regnbuer, er der altid en lille afklippet ende eller kort stykke garn tilbage. Nu bliver det brugt til nyt og lækkert garn.
Kender du det med at have en masse garnstykker tilbage efter div. projekter. Ender som ikke rigtig kan bruges til noget, og som oftest bliver smidt ud? Når du spinder garn er ingen garnstumper for små. Her kan alt nærmest bruges, selv de helt små stykker, som nærmest bare er støv.
At spinde garn er et gammel håndværk, hvor man kan omdanne fibre til en tråd, der f.eks. kan strikkes eller hækles med. På Instagram (under højdepunkter) kan du se, hvordan du kan karte dine garnrester sammen med uld og derefter spinde det til noget lækkert garn.
TING TAGER TID.
Når man spinder sit eget garn, så må man forvente at det tager tid, og det kan ikke overstås på én dag. Desuden skal du være opmærksom på, at når du spinder med garnrester sjældent vil få garn, der er helt ensartet, der vil være lidt “klumper” i, og tykkelsen vil altså variere, men det synes jeg er en del af charmen. Når jeg spinder garn, så leger jeg lidt med tykkelsen. Jeg kan godt lide at mit garn bliver lidt mere kunstnerisk, hvilket også bliver tydeligt i dit strikke-, væve- eller hækle projekt.
Jeg bruge altid en håndten, når jeg spinder mit garn. Der findes både spinderokke og elektriske spindere, men de ligger i en lidt anden prisklasse. En håndten er et ganske fint sted at starte, så kan du altid opgradere senere, hvis du bliver helt bidt af det. Jeg har lavet en liste med materialer og links, så det er nemt for dig at komme i gang.
MATERIALER
*reklamelinks
-
Karteflor* Findes i flere farver
-
Karter *
-
Rester af garn, sytråd, bomuldsreb, broderitråd… (Det behøver ikke være uldgarn)
-
Haspetræ (IKKE I TRÆ) - et skærebræt i plastik kan også gå an.
-
En balje som dit haspetræ eller skærebræt passer ned i.
På min Instagram kan du under højdepunkter finde en guide til regnbuerne