Hæng dine planter op og spar på pladsen.

Hæng dine planter op og spar på pladsen.

Er du også blevet vild med at indrette med planter? Kniber det efterhånden lidt med pladsen til dem alle sammen? Mit råd er - hæng dem op og få plads til endnu flere planter i hjemmet.

Har du også fået plantefeber? Det er vidst ikke gået nogens næse forbi, at planter hitter i indretningen, og har gjort det længe. Ikke nok med at de er en fryd for øjet og skaber liv, så kan de faktisk rense luften og skabe et sundere indeklima.

Nogle planter kræver lidt mere kærlighed og pleje end andre, og vi har vel alle sammen prøvet at slå en plante eller to ihjel. Jeg skal ihvertfald være den første til at indrømme, jeg ikke har kunnet holde liv i alle mine planter, og dermed måtte kassere nogle. Det afholder mig dog ikke fra at købe nye og flere planter. Min samling er efterhånden vokset, og det begynder så småt at knibe med overflader at sætte dem på. Det har jeg et lille tip til - hæng dem op med mine planteophæng.

Få plads til flere planter.

Det kan være svært at blive ved med at finde ledige overflader til alle planterne. Har du f.eks. en pilea, så ved du også, hvor meget den kan formere sig, og pludselig har man ikke bare én stor, men én stor og 5-6 små aflæggere. Hvor skal de alle sammen stå?

Du kan med fordel hænge dine planter op i et smukt og dekorativt planteophæng. På den måde får du udnyttet højden og den spildplads der f.eks. er i et hjørne. Samtidig kan du kan få plads til endnu flere planter.

Planteophæng er ideelle til hængeplanter f.eks. ‘perler på snor’, guldranke, efeu eller hjerteranke, men du kan selvfølgelige sætte lige præcis dén plante i ophænget, du ønsker. Personligt kan jeg godt lide når de fylde lidt.

Unikke, håndlavede planteophæng.

Jeg har lavet nogle unikke planteophæng som er super dekorative men samtidig ikke larmer for meget. Den praktiske træring gør det nemt at hænge planterne op i en krog fra loftet eller sætte det ind på gardinstangen. Du kan endda hænge det på dit dørhåndtag, hvis du f.eks. har en dør, der altid står åben.

Alle ophæng er viklet i hånden i reb af 100% bomuld samt uldgarn i forskellige farver. Det gør dem unikke og noget ganske særligt. Hvert ophæng består af en træring med 6 stykker bomuldsreb, der samles med farvet uldgarn i både top og bund. De 6 “grene” sørger for at holde potten på plads, så den ikke falder ud. Ophængene fåes i 3 størrelser; small, medium og large, og i large modellen er der plads til to potter i samme ophæng.

Du finder alle planteophæng lige her.

Når du handler hos Flair støtter du en spirende iværksætter og ikke mindst en anden persons drøm.

Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.